Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adonija

Oprindelig forfatter Cryer Seneste forfatter Redaktionen

Adonija, ifølge Det Gamle Testamente Davids fjerde søn, hans mor hed Haggit (2.Sam. 3,4).

Det berettes i 1.Kong. 1-2,25, at Adonija regnede med at blive Davids efterfølger, men han blev udmanøvreret af profeten Natan og præsten Sadok.

Navnet Adonija er hebraisk og betyder '(min) Herre er Ja(hve)'.

Efter tabet af kongedømmet gjorde Adonija krav på Davids sidste hustru, Abishag fra Shunem. Dette kostede ham livet, da hans halvbror, kong Salomon, øjensynligt opfattede det som et oprørstegn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frederik H. Cryer: Adonija i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33099