Jacques Bénigne Bossuet var en fransk teolog, prædikant og biskop. Fra barnsben var Bossuet bestemt for en kirkelig karriere. Han vandt stor anerkendelse for sin prædikekunst og europæisk berømmelse for et værk fra 1671 af kontroversteologisk karakter. I 1669 blev han biskop af Condon, og fra 1670-1680 forestod han opdragelsen af Ludvig 14.s søn.
I 1681 blev Bossuet forfremmet til biskop af Meaux. Han virkede energisk for en moderat gallikanisme og opnåede i 1682 at få fire gallikanske artikler vedtaget i Frankrigs kirkelige parlament. Bossuet var en af de drivende kræfter bag ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685.
Politisk var han en overbevist fortaler for enevælden som den Gud velbehagelige styreform. Teologisk stod han i den augustinske tradition og skrev bl.a. om gudserkendelsen og om det guddommelige forsyn som historiens styrende princip. I sine sidste år var Bossuet blandt de skarpeste kritikere af Madame Guyon og François Fénelon, hvis kvietistiske mystik Bossuet fandt aldeles uforenelig med kirkens læremyndighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.