Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

påske - Det Gamle Testamente

Oprindelig forfatter NPLem Seneste forfatter Redaktionen

Ifølge den gammeltestamentlige tradition fejredes påskefesten som en erindring om israelitternes udfrielse af Egypten (2.Mos. kap. 12). Den skal være indstiftet i selve den nat, da Israel drog ud af Egypten, men fejredes først igen, da Israel vendte tilbage til sit land (Josvabogen kap. 5). Siden gik den i glemme, indtil kong Josija genoplivede den (2.Kong. kap. 23; i 2.Krøn. er det Hizkija, der genopliver festen). Den falder ifølge den jødiske kalender aftenen efter den 14. dag i måneden Abib (senere kaldet Nisan), dvs. marts-april. Det er den første af den gammeltestamentlige festkalenders store valfartsfester. Festen går også under navnet matzzot-festen, 'de usyrede brøds fest'. Påskefesten kombinerede fejringen af byghøsten med højtideligholdelsen af de nyfødte kid og lam og omfatter ifølge GT bl.a. ofringen af førstegrøden og af de førstefødte dyr.

Festens historiske oprindelse er uklar. Sandsynligvis er der tale om en agerbrugsfest med rødder tilbage i oldtidens Israel. I Det Gamle Testamente er denne agerbrugsfest blevet omfortolket, således at det blev til en jødisk historisk erindringsfest (se også pesah).

Læs mere om påske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Peter Lemche: påske - Det Gamle Testamente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147592