Kyndelmisse - 2. februar - Traditioner, vejrvarsler

Olaus Magnus: Kyndelmisse (Maria Renselse) 40 dage efter jul den 2. februar. Her vises dagen efter, hvor fædre kalder deres børn til sig for at give dem lys i hænderne og velsigne dem. Efter afsvidning af hovedhåret i korsform, slukkes lyset og der aflæses på røgen om barnet arter sig vel (røgen stiger op) eller om det skal formanes (røgen slår ned). De tre børn står med store røgfaner ud af håret.

Gyldendal.

Licens: Begrænset anvendelse

Kyndelmisse falder den 2. februar, midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Traditionelt har man holdt midvinterfest på denne dag, der betragtes som vinterens vendepunkt og en varsel om forårets komme.

Faktaboks

Etymologi

Ordet går tilbage til gammeldansk, hvor det er sammensat af kyndel 'fakkel, blus' og misse 'messe'. Det er dannet efter latin missa candelarum 'lysenes messe', hvor kirkelysene blev indviet.

Også kendt som

Mariæ renselsesdag

Kjørmes Knud

I kristendommen er dagen blevet fejret siden 500-tallet til minde om Jesu fremstilling i templet 40 dage efter hans fødsel – og til minde om Marias renselsesfest.

Traditioner omkring kyndelmisse

I Danmark blev kyndelmissedag afskaffet som helligdag af J.F. Struensee i 1770, men alligevel fortsatte man både på landet og i de forskellige lavsgilder i byerne langt op i 1800-tallet med at festligholde mærkedagen med god mad og drikke.

Vejrvarsler

Mange vejrvarsler er forbundet med kyndelmisse – fx at der er lunt vejr på vej, hvis lærken høres på kyndelmissedag, eller at solskin på kyndelmissedag varsler solskin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Højtider

Caroline Nyvang

Cand.mag. i historie, ph.d., Det Kgl. Bibliotek