Kirkeåret er kredsen af søn- og helligdage samt eventuelle helgendage med forordnet gudstjeneste igennem et år.
Oldkirkens gudstjenestefejring om søndagen, der som "Herrens dag" var viet mindet om Jesu opstandelse, suppleredes fra 100-tallet med fejring af påske til minde om Jesu død og opstandelse. Pinsen fejredes fra samme tid som festen for Helligåndens komme. Påsken var ved koncilet i Nikæa i 325 blevet fastlagt til første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fra 300-tallet tilføjedes festen for Jesu fødsel, der blev fastlagt til 25. december. Også andre bibelske begivenheder, fx Marias bebudelse og Kristi himmelfart, blev markeret. De store fester blev omgivet af en forberedelsestid (faste) og en afslutningstid. Også martyrernes og andre helgeners dødsdage blev markeret.
Fra middelalderen lå kirkeåret fast i sin grundstruktur. Med Reformationen ophørte de protestantiske kirker at fejre helgendagene og visse andre fester, der savnede tilstrækkelig bibelsk begrundelse. Fra 1500-tallet regnes i Vesten kirkeårets begyndelse fra 1. søndag i advent. I den østlige, ortodokse kirke begynder det 1. september.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.