Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kirkeår

Oprindelig forfatter Bugge Seneste forfatter Redaktionen

kirkeår, kredsen af søn- og helligdage samt evt. helgendage med forordnet gudstjeneste igennem et år.

Oldkirkens gudstjenestefejring om søndagen, der som "Herrens dag" var viet mindet om Jesu opstandelse, suppleredes fra 100-t. med fejring af påske til minde om Jesu død og opstandelse. Pinsen fejredes fra samme tid som festen for Helligåndens komme. Påsken var ved koncilet i Nikæa i 325 blevet fastlagt til første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fra 300-t. tilføjedes festen for Jesu fødsel, der blev fastlagt til 25. december. Også andre bibelske begivenheder, fx Marias bebudelse og Kristi himmelfart, blev markeret. De store fester blev omgivet af en forberedelsestid (faste) og en afslutningstid. Også martyrernes og andre helgeners dødsdage blev markeret.

Fra middelalderen lå kirkeåret fast i sin grundstruktur. Med Reformationen ophørte de protestantiske kirker at fejre helgendagene og visse andre fester, der savnede tilstrækkelig bibelsk begrundelse. Fra 1500-t. regnes i Vesten kirkeårets begyndelse fra 1. søndag i advent. I den østlige, ortodokse kirke begynder det 1. september.

Annonce

Danmark

Også den danske folkekirkes kirkeår er udformet efter det klassiske skema. Første halvdel af kirkeåret grupperer sig omkring jul, påske og pinse. De fire søndage i advent (lat. 'komme', nemlig Kristi komme til Jord) forbereder juledag (Kristi fødsel) og julens øvrige helligdage. Juletiden klinger ud med nytår (Jesu omskærelse på ottendedagen) og helligtrekongers søndag. Herefter følger maksimalt seks (alt efter, hvornår påske falder) søndage efter helligtrekonger.

Påske forberedes med forfasten (septuagesimatiden) og de fem søndage i fasten. Marias bebudelsesdag er henlagt til den sidste af disse. Med palmesøndag (Jesu indtog i Jerusalem) begynder den stille uge med skærtorsdag (Jesu indstiftelse af nadveren) og langfredag (Jesu død på korset). Påsketiden begynder med påskedag (Jesu opstandelse) og 2. påskedag og omfatter de seks søndage efter påske.

Fjerde fredag efter påske er store bededag, og sjette torsdag er Kristi himmelfartsdag. Pinsedag (Helligåndens komme) følges af 2. pinsedag.

Kirkeårets anden halvdel indledes med Trinitatis (Treenighedens) søndag, der efterfølges af maksimalt 26 søndage efter Trinitatis.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Bugge: kirkeår i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106593