Tunit er et folk, der optræder i fortællinger blandt inuitter i Canada og Grønland.

Faktaboks

Etymologi

Tunit kommer af canadisk-eskimoisk tuniit, vestgrønlandsk tornit, pluralis af tuneq.

Tunit skal have været store og meget stærke, og i Grønland mente man, at de boede i indlandet. Formodninger om, at fortællingerne er baseret på møder mellem den nuværende befolknings forfædre og et fremmed folk, har ført til forsøg på at identificere tunit som nordboere eller som indianere. Ifølge den seneste teori repræsenterer tunit den palæoeskimoiske Dorset-kultur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig