Sokar. Metropolitan Museum, New York
Falkeguden Sokar. Sådan en let stiliseret figur satte man på en lodret stang som man bar som standart i et optog.
Sokar. Metropolitan Museum, New York
Af .
Sokars processionsbåd
Henu-båden på en slæde, beregnet til at trække i et optog. Forrest det karakteristiske, bagudvendte antilopehoved. Sokarfalken kigger frem fra noget, der måske er en sandklit i ørkenen eller en slags hule.
Sokars processionsbåd
Af .

Sokar er en egyptisk falkegud og underverdensgud, der især var knyttet til begravelsespladsen ved den gamle hovedstad Memphis. Området hedder endnu i dag Sakkara.

Faktaboks

Også kendt som

Sokaris

Her var Sokars helligdom formentlig en klippehule, der gjaldt som underverdenens udmunding, på egyptisk Ra-setau.

Når markerne skulle tilsås, hentede man Sokar ud af hulen og bar ham i procession gennem agerlandet i en bærestol, udformet som Sokars særlige båd, Henu-båden. Grokraft fra jordens indre skulle på den måde blive til grøde på markerne. I underverdenen tænktes Sokar at vogte en hemmelig urgud i slangeskikkelse, altså en slags ny begyndelse, holdt i beredskab allerdybest i jordens indre.

Disse roller gjorde også Sokar til en slags dødegud med betydning for fornyelsen af de dødes liv, og han kunne således forbindes med Osiris som Sokar-Osiris. Navnlig i Memphis, hvor Ptah var den store lokalgud, kunne man anråbe Ptah-Sokar eller endog den treenige Ptah-Sokar-Osiris.

Efterhånden blev Sokar dyrket i hele Egypten, foruden Memphis også i høj grad i Theben.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig