Isis bærer Hathor-kronen og holder et sistrum, et rasleinstrument, der især blev anvendt i hendes sekt. Fra Sethos 1.s tempel ved Abydos, Egypten (ca. 1300 f.v.t.).

.

Isis er en egyptisk gudinde; datter af himmelgudinden Nut og jordguden Geb. Ofte afbildes Isis som en kvinde med en særlig hoveddekoration: enten en trone eller solens skive mellem kohorn.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Isis er græsk, af oldegyptisk aset, af omstridt betydning.

Osirismyten fortæller, at Isis efter lang tids søgen fandt sin myrdede mand Osiris' sønderdelte lig og samlede de enkelte dele som en mumie. Hun bragte ham til live, hvorpå parret avlede sønnen Horus. Isis skjulte Horus for hans fars morder, og med Isis' bistand overtog Horus senere kongeembedet efter sin far.

I overensstemmelse med sine handlinger i Osirismyten opfattes Isis som en gudinde med helbredende og beskyttende kvaliteter. Bedre end andre guder behersker hun den livsbevarende magi, hvilket afspejles i begravelseslitteraturen. Her beskytter og hjælper hun den døde i underverdenen i bestræbelserne på at overvinde døden.

En selvstændig Isis-kult synes at have været meget begrænset før det 1. årtusinde f.v.t. Efter den græske erobring af Egypten i slutningen af 300-tallet f.v.t. bredte den sig imidlertid i det østlige Middelhav og ændrede karakter i retning af en mysteriereligion; se Isiskulten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig