Horus

Horus er en egyptisk gud. Lige fra den historiske tids begyndelse er falkeguden Horus blevet forbundet med kongedømmet. Kongen var Horus og kunne gennem hele det faraoniske Egyptens historie betegnes som Horus. Det hang sammen med mytologien, idet Horus var Osiris' og Isis' søn og arving til Egyptens trone. Isis opfostrede ham hemmeligt i Nildeltaets papyrussumpe, indtil han nåede skelsår og alder og kunne besejre sin farbror Seth, Osiris' morder. Denne begivenhed betegner oprettelsen af det retmæssige kongedømme i Egypten.

Men Horus var også en himmelgud, hvis øjne var Solen og Månen. Hyppigere optræder han dog som solguden "Horus fra horisonten", på egyptisk Harakhte. I Idfu i Øvre Egypten fik Horus et vigtigt kultcenter, og her byggedes i ptolemæertiden Egyptens største tempel for Horus. I indskrifterne herfra fortælles myten om falke- og solgudens grundlæggelse af landet i den mytiske urtid, mens alt endnu lå oversvømmet, og her blev den vingede solskive gudens emblem. I en årlig fest gentog man i Idfu i kultdramatisk form Horus' sejr over Seth som en fornyelse af det retmæssige kongedømme.

Horus er således en gud med mange skikkelser. Han fremstilles som falk eller som menneske med falkehoved med Øvre og Nedre Egyptens dobbeltkrone. I hellenistisk tid fik Horusbarnet (egyptisk Hor-pe-khred, græsk Harpokrates) stor betydning i privatkulten.