Akhnaton og hans dronning Nefertiti løfter hænderne i bøn til solguden Aton. Solskivens strålearme holder ankhtegnet, livets tegn, hen foran kongeparret. Deres to ældste prinsesser ledsager bønnen med raslen af sistraer, hellige rangler. Billede på grænsestele vest for byen al-Amarna nær Hermopolis.

.

Aton. Kong Akhnaton, dronning Nefertiti og prinsesse Meritaton ofrer til den nye solgud, Aton; kalkstensrelief fra Det Store Palads i kongens nye hovedstad, Akhetaton, 'Atons horisont' (el-Amarna). Relieffet er holdt i periodens særlige stil; det ses fx ved, at navnlig kongen fremstilles som en kønsligt tvetydig skikkelse.

.

Aton er et egyptisk navn for Solen som himmellegeme, dvs. solskiven til forskel fra solguden. Solguden kaldes dog lejlighedsvis Aton.

Faktaboks

Også kendt som

Aten. På egyptisk blev navnet formentlig udtalt Jati.

Under Akhnatons religiøse reform blev Aton således en betydningsfuld del af både kongens og den reformerede solguds navn. Reformen indebar, at man i stedet for mytologiens mange guder skulle dyrke den ene gud, der hver eneste dag viste sig på himmelen; her var navnet Aton helt ideelt. Det altdominerende religiøse motiv i denne periode, dvs. omkring 1360 f.v.t., er billedet af kongen alene eller af den kongelige familie, der dyrker Solen under åben himmel.

Solens stråler er ofte udstyret med hænder, der rækker tegnet for liv, ankh, ned til de kongelige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig