Amon (egyptisk gud)

Amon er en egyptisk gud. Amon blev især dyrket i Theben i det gamle Egyptens største tempelkompleks ved Karnak. Navnet betyder formentlig "den skjulte", og i myter fra byen Hermopolis Magna optræder han med sin kvindelige modpart Amaunet som én af de otte urguder.

De andre er parrene Nun og Naunet (uroceanet), Kuk og Kauket (urmørket) og Huh og Hauhet (uendeligheden). Amon er i den forbindelse det skjulte skabende princip i den endnu uskabte verden. I hellenistisk tid blev Amon ligefrem tolket som den skabende ånd, pneuma.

I Theben blev Amon forbundet med solguden Re, og som Amon-Re blev han under Det Mellemste Rige hele rigets gud og gudernes konge. Han blev dyrket sammen med sin gemalinde Mut og sin søn, måneguden Khons. De udgjorde den thebanske gudefamilie, som hele byen fejrede ved den årlige procession fra rigstemplet i Karnak til Luxortemplet, der lå ca. 2 km sydligere. Der var mange andre fester for Amon i årets løb, og et stort præsteskab knyttedes til ham. Som den universelle gud blev han mere og mere betragtet som guden bag alle guder.

Under Det Ny Rige blev Amons Hus et af statens mest omfattende forvaltningsområder og én af Egyptens største jordbesiddere med templer og kultanlæg i hele landet.

Omkring år 1000 f.Kr. lykkedes det Herihor at skaffe sig både embedet som Amons ypperstepræst og som øverstkommanderende for det egyptiske militær, og dermed skabtes den såkaldte Thebanske Gudestat.

I de følgende 500 år herskede Amon i hele Øvre Egypten. Den formelle magt lå i begyndelsen i hænderne på Amons ypperstepræst, siden hos en ypperstepræstinde med titlen Amons Gudehustru. Amon styrede primært ved udstrakt anvendelse af orakler.

Amon afbildes enten i menneskelig skikkelse med en høj fjerkrone eller som en vædder. I hellenistisk tid dyrkede grækerne ham i skikkelse af Zeus-Ammon.