Nøglemagt, i nytestamentlig forstand fuldmagten til at "binde eller løse synden" og således muliggøre eller lukke adgangen til Gudsriget (Matth. 16,19; 18,18). Den konkretiseres i sjælesorgen i syndsforladelsen, legitimerer kirkens disciplinære forholdsregler (kirketugt) og begrunder dens læremyndighed i dogmatiske og etiske spørgsmål.

Efter katolsk opfattelse forstås nøglemagten som fuldmagt til at styre og lede kirken og tilkommer paven og biskopperne, hvorimod den efter reformatorernes mening i princippet kan udøves af alle troende (se almindeligt præstedømme).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig