Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

metaforisk teologi

Oprindelig forfatter NHGr Seneste forfatter Redaktionen

metaforisk teologi, går ud fra, at kristen tro er baseret på billedlig tale, mens begreber er sekundære. Der findes både rodmetaforer (fx Guds rige), udvidede metaforer (Jesu lignelser) og metaforer, som efterhånden er stivnet (fx Guds hånd).

Betegnelsen er særlig knyttet til den amerikanske teolog Sallie McFague, som hævder, at metaforer aldrig kan oversættes til begreber, men altid kræver indlevelse og fortolkning (fx Gud som fader). Men teologien skal også selv konstruere nye metaforer eller modeller af forholdet mellem Gud og verden, fx Gud som ven og moder og verden som Guds krop. Se også religiøst sprog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Henrik Gregersen: metaforisk teologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124638