Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

messeoffer

Oprindelig forfatter PN-H Seneste forfatter Redaktionen

messeoffer, et af mange navne for den romersk-katolske nadverliturgi. Messeofferlæren understreger, at den Kristus, der ofres i nadveren, er den samme som den, der engang ofrede sig på Golgatas kors, idet messeofferet dog er ublodigt. Meningen er ikke, at Kristi offer skal gentages. Det er sket én gang for alle, men messeofferet vil aktualisere Golgatas unikke sonoffer og gøre det nærværende og dermed virkningsfuldt for alle, der deltager i nadveren. Liturgisk sker dette i en anamnese, hvori menigheden minder Gud om hans Søns offer og beder ham om at lade det komme de troende til gavn. Se også eukaristi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Nørgaard-Højen: messeoffer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124568