Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

filioque

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9115/=ud_a_15313.mp3?revision=1

filioque, en tilføjelse til den 3. trosartikel i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Tilføjelsen blev gjort officiel i 589 og satte sig igennem i den vesterlandske kirke.

Ved at sige, at Helligånden "udgår fra Faderen og fra Sønnen", ville man betone Sønnens, dvs. Jesu Kristi, guddommelighed.

Ordet filioque er latin med betydningen 'og fra Sønnen'.

Den østerlandske, ortodokse kirke har altid afvist "filioque", som kunne synes at mindske Helligåndens betydning i treenigheden. I de økumeniske samtaler har man i moderne tid forsøgt at finde en fælles formel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
filioque i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75754