den athanasianske trosbekendelse

Den athanasianske trosbekendelse, athanasianske symbol, latinsk trosbekendelse, der regnes som et af de økumeniske symboler (se trosbekendelser). Trosbekendelsen, der er meget udførlig og består af 40 artikler, falder i to hovedafsnit. Det første bekender troen på den treenige Gud, hvis personer (Faderen, Sønnen og Helligånden) alle er lige guddommelige og derfor alle er genstand for den samme tilbedelse. Det andet hovedafsnit betoner det oldkirkelige dogme om Jesus Kristus som sand Gud og sandt menneske.

Den har navn efter Athanasios, der ifølge en gammel, men urigtig tradition skulle være forfatteren. Den athanasianske trosbekendelse er sandsynligvis opstået omkring 500 i Sydgallien eller Spanien, der i 600- og 700-t. hærgedes af vandalerne og blev rammen om kirkens opgør med de vestgotiske arianere. Meget tyder på, at klostersamfundet i Lerinum har spillet en betydelig rolle ved formuleringen. Med sit indhold lægger den athanasianske trosbekendelse skarp afstand til arianismen (se den arianske strid) og afspejler en af Augustin præget forståelse af den guddommelige treenighed og den kalchedonensiske opfattelse af Kristus som sand Gud og sandt menneske. Den athanasianske trosbekendelse hører til bekendelsesskrifterne i den danske folkekirke, der dog ikke bruger den liturgisk.