Apologetik, (af gr. apologetikos, af apologeisthai 'forsvare sig' af apo- og afledn. af logos 'tale'), forsvarslære, den videnskabelige disciplin i teologien, der beskæftiger sig med kristendommens forsvar over for dens kritikere. De såkaldte apologeter er teologer, der under kristenforfølgelserne i 100-t. forfattede apologier for kristendommen som den sande gudsdyrkelse og adresserede dem til den romerske kejser; de kendteste er Justinus Martyr og Tertullian. Men især siden oplysningstiden og dens religionskritik er apologetik blevet en selvstændig teologisk disciplin eller i det mindste en måde at drive teologi på. Det centrale spørgsmål er kristendommens eller religionens sandhed i det hele taget som menneskelig livsytring og som tilværelsestolkning. Derfor indgår apologetik oftest i religionsfilosofien, men også i dogmatikkens forudsætninger (prolegomena).