Apokatastasis, findes som ord i Ap.G. 3,21. I 200-t. udviklede den græske teolog Origenes en lære om, at der ved tidernes ende vil ske en "genoprettelse" af alle ting, en "alforsoning", hvor alt bringes tilbage til den oprindelige enhed og renhed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet apokatastasis er græsk (panton) apokatastasis '(altings) genoprettelse', af apo- og katastasis 'tilstand'.

Begrebet indebærer en tillid til, at Gud vil alle sine skabningers endelige frelse. Denne apokatastasis-lære blev fordømt som kætteri i forbindelse med det 5. økumeniske koncilium i 553, men er med mellemrum dukket op igen, fx hos nogle teologer i den ortodokse kirke og i begyndelsen af 1800-t. hos den tyske teolog Friedrich Schleiermacher.

Apokatastasis strider mod troen på, at der på dommedag definitivt sættes skel mellem frelste og fortabte. Se også eskatologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig