Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

andagt

Oprindelig forfatter EHar Seneste forfatter Redaktionen

andagt, opmærksom åbenhed over for en religiøs virkelighed. Denne virkelighed kan forstås som en indre erfaring - som i mystikken - eller som noget ydre (fx ordet hos Luther), eller det kan være en religiøs naturoplevelse som i rationalismen. I snæver forstand betyder andagt en personlig fromhedsøvelse, hvor bønnen indtager en central plads; ordet bruges også om en kort gudstjeneste, fx morgen- eller aftenandagt.

Ordet andagt kommer af tysk Andacht, af andenken, 'at tænke på'.

I videre forstand kan begrebet bruges filosofisk om en meditativ tænkning, hvor der "tænkes med hjertet", og hvor man bliver grebet af og ét med det, man tænker på.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eberhard Harbsmeier: andagt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37539