bønnebøger

Bønnebøger, Den ældste kristne bønnebog er GTs salmer, der fortsætter jødisk skik og danner grundstammen i breviaret og tidebønnen sammen med andre tekster fra GT og NT. I løbet af middelalderen fremkom en række forskellige bønnebøger, der supplerede disse bibelske bønner med bønner fra gudstjenesten, kirkefædrene og helgenerne.

Bønnebøger til privat brug blev også oversat til folkesprogene, og fra senmiddelalderen kendes en del dansksprogede bønnebøger, som både indeholder liturgiske bønner og private bønner; de er samlet i en kommenteret udgave Middelalderens danske Bønnebøger (5 bd., 1946-82).

Luthers lille bønnebog fra 1522 indeholder ingen bønner, men en instruktion i at bede; den blev 1526 oversat til dansk af Poul Helgesen. Luthers lille Katekismus indeholder derimod forslag til bønner. Den første danske bønnebog, som ikke er oversat fra andre sprog, var forfattet af Peder Palladius: En daglig oc personlig Bekendelse, Bøn oc Tacksigelse, til Gud... (1551). Siden 1600-t. blev der i Danmark udgivet mange samlinger af bønner, der kunne bruges af den enkelte eller af familien uden for gudstjenesten. En sådan bønnebog er i nutiden trykt bag i Den Danske Salmebog.