Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Birkedal

Oprindelig forfatter FOO Seneste forfatter Bodil Hammer

Vilhelm Birkedal. Foto: Thora Hallager.

Vilhelm Birkedal. Foto: Thora Hallager.

Vilhelm Birkedal, 1809-1892, dansk præst. Birkedal blev tidligt kendt som en slagkraftig skribent, politiker og vækkelsesprædikant. Som grundtvigsk præst i Ryslinge deltog han fra 1849 ivrigt i den kirkelige, kirkepolitiske og politiske debat; han støttede Christen Kolds skoletanker og bekæmpede sektvæsenet. Birkedal var overbevist skandinav og ejderdansk. Året efter krigen i 1864 blev han afsat pga. angreb på konge og regering, men i 1868 officielt anerkendt som Danmarks første valgmenighedspræst. Teologisk og politisk flyttede han sig med tiden stadig mere mod højre, men kunne i kirkepolitiske sammenhænge optræde mere liberalt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frands Ole Overgaard: Vilhelm Birkedal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47530