Uffe Birkedal, 17.6.1852-23.5.1931, dansk præst og forfatter, søn af Vilhelm Birkedal. Han hørte til kredsen af nygrundtvigianere, men blev efterhånden "overmæt" af grundtvigianismen, nedlagde sit præsteembede og nærmede sig liberalteologiske synspunkter. Han blev siden kendt som redaktør, højskoleforstander, fredssagsforkæmper, oversætter af udenlandske klassikere og som den københavnske unitarmenigheds første præst.