Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K. Olesen Larsen

Oprindelig forfatter PWid Seneste forfatter Redaktionen

K. Olesen Larsen, Kristoffer Olesen Larsen, 1899-1964, dansk teolog og forfatter; fra 1932 til sin død præst ved Esajaskirken i København. Med talrige bidrag prægede han tidsskriftet Tidehverv fra første årgang 1926 ved at udvikle dets kamp mod den fromme løgn til et principielt opgør med den kirkelige tradition og de herskende verdensanskuelser. I sine analytiske artikler og i sin omfattende bearbejdelse af Kierkegaards værker gav han Tidehvervsbevægelsen teologisk profil.

Forkyndelsens indhold er for Olesen Larsen et rent paradoks, der ikke kan indordnes i den kendte tilværelse. Den kristne tro står i modsætning til andre religioner, der udgør menneskets beskyttelse mod tilværelsens utryghed; kristendommen derimod dømmer denne tryghedstrang og udleverer mennesket til død og undergang for derpå at tilsige det Guds betingelsesløse tilgivelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Widmann: K. Olesen Larsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114738