Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Clausen

Oprindelig forfatter FOO Seneste forfatter Redaktionen

Johannes Clausen.

Johannes Clausen.

Johannes Clausen, 1832-1908, dansk præst. Han blev i 1861 medlem af Indre Missions bestyrelse og modarbejdede som felt- og rejsepræst grundtvigianisme og kirkelige sekter. I årene 1866-77, da han var sognepræst i Ryslinge, Vilh. Birkedals gamle sogn, nærmede han sig dog grundtvigianismen og måtte forlade Indre Missions bestyrelse. Clausen, der havde god sans for samarbejde mellem de kirkelige retninger, var medstifter af Bethesdamøderne (fra 1886). Som glødende patriot støttede han sønderjyderne og forsvarssagen og var en af hovedmændene bag forsvarsforeningernes oprettelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frands Ole Overgaard: Johannes Clausen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57564