Holger Mosbech, 1886-1953, dansk teolog, docent i NT ved Københavns Universitet 1916-36, derefter professor til sin død. Mosbech, der var præget af den religionshistoriske skole og af liberalteologien, blev 1916 lic.theol. på en afhandling om essæerne, siden konverteret til dr.theol. Siden udgav han bl.a. en række NT-kommentarer, fx til Johannes' Åbenbaring (1943), samt en omfattende indføring i NT (1946-49); han var en hovedkraft bag den autoriserede oversættelse af NT fra 1948.
Holger Mosbech
Faktaboks
Holger Mosbech
- Født
- 1886
- Død
- 1953
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.