Faktaboks

Fredrik Nielsen
Født
30. oktober 1846
Død
24. marts 1907

Fredrik Nielsen. Foto: Joh. Gebuhr, 1904.

.

Fredrik Nielsen var en dansk teolog; professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet fra 1877, biskop i fødebyen Aalborg fra 1900-1905 og i Aarhus fra 1905. Han skrev flere lærebøger og afhandlinger om især liturgi, hymnologi, mission og kirkepolitik, redigerede serien "Smaaskrifter til Oplysning for Kristne" (1886-1895) og grundlagde i 1896 Kirke-Leksikon for Norden.

Primært så han sig selv som en kirkens mand, var i udpræget grad højregrundtvigianer og gik som biskop ind for en repræsentativ kirkeforfatning. Nielsen sad i Det Kirkelige Raad (1892-1898) og Det Kirkelige Udvalg (1904-1907).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig