Enevold Ewald, 1696-1754, dansk præst. Far til Johannes Ewald. Han var født i Vestslesvig, og efter teologiske studier i Kiel, Jena og Halle blev han i 1727 lærer i København ved det nyoprettede Kgl. Vajsenhus og præst sammesteds 1728. Omkring 1730 var Enevold Ewald centralt placeret i den pietistiske vækkelse med et vidtstrakt ry som en levende prædikant og forkynder. Vækkelsen ændrede karakter, da pietismen i 1735 anerkendtes som statskirkeligt grundlag, og Ewalds position var ikke længere toneangivende. I sine senere år forfattede han flere større bibelske værker.
Enevold Ewald
Faktaboks
Enevold Ewald
- Født
- 1696
- Død
- 1754
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.