• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - kirkelige og religiøse forhold: kirkehistorie

Oprindelig forfatter SK-P Seneste forfatter Redaktionen

Danmark. Altertavlens predella i Tinglev Kirke i Sønderjylland; slutningen af 1500-t. Med Reformationen fik prædikenen på modersmålet en central placering i gudstjenesten. På god luthersk vis peger prædikanten på den korsfæstede Kristus som den gudstjenstlige forsamlings midtpunkt. Kvinderne i menigheden sidder til højre, mændene står til venstre.

Danmark. Altertavlens predella i Tinglev Kirke i Sønderjylland; slutningen af 1500-t. Med Reformationen fik prædikenen på modersmålet en central placering i gudstjenesten. På god luthersk vis peger prædikanten på den korsfæstede Kristus som den gudstjenstlige forsamlings midtpunkt. Kvinderne i menigheden sidder til højre, mændene står til venstre.

Allerede omkring år 700 missionerede Willibrord, "frisernes apostel", blandt danerne, men først med Ansgars missionsvirksomhed fra 826 fik kristendommen fodfæste i Danmark. Som ærkebiskop af Hamburg-Bremen udvirkede Ansgar, at der blev bygget kirke i handelsbyerne Hedeby (Slesvig) og Ribe. Den første skrivelse fra pavestolen i Rom til en dansk konge stammer fra 864. Kristendommen blev kongens religion, da Harald Blåtand ca. 965 lod sig døbe af klerken Poppo. Det nordiske hedenskab (se nordisk religion) var imidlertid sejlivet, og den store Jellingstens ord om, at kong Harald "gjorde danerne kristne", skal tages med et gran salt.

I det dansk-engelske storrige i begyndelsen af 1000-t. kom kirkelivet i Danmark under engelsk indflydelse. Ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen kunne dog hævde sin overhøjhed over den danske kirke, indtil det danske (nordiske) ærkesæde i Lund blev oprettet i 1103. På område efter område ordnedes forholdet mellem kirke og samfund efter pavestolens ønske. Årene fra ca. 1100 til midten af 1200-t. er dansk kirkebyggeris store tid; man byggede nu i sten (teglsten fra midten af 1100-t.), og op gennem middelalderen blev mange kirker udsmykket med kalkmalerier. I 1100-t. og 1200-t. grundlagdes desuden et stort antal klostre. Middelalderens betydeligste danske teolog var Anders Sunesen (d. 1228). Valdemartidens harmoni mellem kirke og krone — afspejlet i Jyske Lov 1241 — blev i de næste hundrede år afløst af en række stridigheder mellem konge og ærkebiskop. Med Valdemar Atterdag begyndte efter midten af 1300-t. en nationalkirkelig eller ligefrem statskirkelig udvikling, som var en væsentlig forudsætning for Reformationen i 1500-t.

Reformationen

I 1520'erne bredte det luthersk-reformatoriske røre i Tyskland sig via Holsten og Slesvig til Viborg, Malmø og Fyn. Den første evangeliske salmebog på modersmålet blev trykt i Malmø i 1528, og på herredagen i København i juli 1530 fremlagde de evangeliske prædikanter deres overbevisning i Confessio Hafniensis, Den Københavnske Bekendelse. Hans Tausen var den mest fremtrædende evangeliske prædikant i reformationskampen, som varede indtil 1536, da den lutherske Christian 3. og adelen havde besejret bønder og borgere i Grevens Fejde. De katolske biskopper blev fængslet og afsat, og ved rigsmødet i København i oktober 1536 blev den katolske bispemagt endeligt afskaffet, og kirkegodset lagt under kronen, som derved tredoblede sine besiddelser. Med Reformationen blev kirken en luthersk fyrstekirke og lutherdommen den eneste tilladte religion; universitetet og skole-, forsorgs- og hospitalsvæsen blev nyordnet, men havde længe trange kår. Den apostolske succession blev brudt i 1537, da Johannes Bugenhagen i stedet for de afsatte katolske biskopper indviede syv lutherske "superintendenter", snart atter benævnt biskopper. Kirkeordinansen (lat. 1537, da. 1539) indførte som den vigtigste religiøse fornyelse gudstjeneste på modersmålet med vægt på prædiken og menighedens salmesang. Også i dette perspektiv er Christian 3.s danske Bibel fra 1550 århundredets litterære hovedværk. I 1569 kom den første autoriserede danske salmebog, "Hans Thomesens salmebog". Peder Palladius, Sjællands biskop, førte til sin død 1560 an i opbygningen af den lutherske kirke og i den lutherske opdragelse af folket, jf. hans Visitatsbog. Melanchthoneleven Niels Hemmingsen var blandt det protestantiske Europas mest læste teologer i sidste halvdel af 1500-t., og i samme tidsrum skrev Hans Christensen Sthen sine salmer.

Annonce

Godkendte trossamfund*
medlemmer (2001)
Apostolsk kirke i Danmark2973
Baptistkirken i Danmark5218
Det Danske Missionsforbund2017
De Danske Pinsemenigheder5273
Frelsens Hær1253
Jehovas Vidner14.672
Karma-Kadjypa Skolen1180
Kong Haakons kirke2000
Metodistkirken i Danmark1351
Mormoner4143
Det Mosaiske Troessamfund3000
Den romersk-katolske kirke34.884
Sunnataram Copenhagen1350
Svenska Gustafskyrkan4000
Syvende Dags Adventistsamfundet2671
Wat Thai Danmark1450
* Kun samfund over 1000 medlemmer er medtaget, dog ikke folkekirken og islam.
Kilde: Danmarks Statistik

Ortodoksi og pietisme

Statsstyret i kirken strammedes i de hundrede år fra Christian 3.s død til enevældens indførelse i 1660/61, og de skiftende regeringer var ligesom de toneangivende teologer, fx biskop Jesper Brochmand, på vagt over for enhver afvigelse fra den rette lære (den lutherske ortodoksi). Kongeloven af 1665 slog fast, at kongen traf alle beslutninger vedr. kirken, og Danske Lov af 1683 definerede "kongens religion", dvs. statskirken, som værende i overensstemmelse med Bibelen, de tre oldkirkelige trosbekendelser, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers Lille Katekismus. I 1699 udkom en officiel salmebog, den anden af slagsen, som snart fik navnet "Kingos Salmebog" efter Odensebispen Thomas Kingo, dansk barokdigtnings største salmedigter på overgangen mellem ortodoksien og 1700-t.s pietisme. Den hallensiske pietisme, opkaldt efter den tyske by Halle, som under Christian 6. i 1730'erne blev ophøjet til "hofreligion", satte sig spor i missionsinitiativer (således Trankebarmissionen og Hans Egedes Grønlandsmission) og en omfattende reformlovgivning, der omfatter kirketugt, konfirmation, skolevæsen og den såkaldte Konventikelplakat fra 1741. Den herrnhutiske bevægelse fandt også indgang i Danmark og virkede her i det stille, længe før brødremenigheden i Christiansfeld blev grundlagt i 1773. Pietismens store danske salmedigter var Hans Adolph Brorson.

Folkekirken og dens rummelighed

"Oplysningen" i sidste halvdel af 1700-t. førte til skarp kritik af kirke og dogmer, men også til en kirkelig rationalistisk teologi, som både den romantiske og den evangeliske vækkelse reagerede imod. Vækkelsesbevægelsen, som blandt sine forudsætninger havde landboreformerne i 1780'erne og skoleloven af 1814, kom til at præge kirkelivet afgørende i 1800-t. Bevægelsen splittedes i løbet af århundredet; at dens hovedstrømme blev til "kirkelige retninger", hænger sammen med enevældens afskaffelse i 1848, Grundloven af 1849 og ikke mindst med N.F.S. Grundtvigs indflydelse. Grundloven indførte religionsfrihed, men ikke religionslighed, idet staten i §3 (nu §4) forpligtedes til at understøtte den evangelisk-lutherske kirke som den danske folkekirke. Kirkens læremæssige grundlag var uforandret (jf. Danske Lov af 1683). Grundlovens såkaldte løfteparagraf (§80, nu §66) stillede en repræsentativ, synodal kirkeforfatning i udsigt, men "løftet" er aldrig blevet indfriet. I anden halvdel af 1800-t. kom en række love, som tog hensyn til de grundtvigske frihedsbestræbelser: sognebåndsløsning (1855), dåbstvangens ophævelse (1857), tilladelse til at danne valgmenigheder (1868) og sognebåndsløseres ret til brug af egen kirke (1872). Grundtvigs "kirkelige anskuelse" — først fremlagt i 1825 og bl.a. udfoldet i en storstilet fornyelse af dansk salmetradition — fremhæver Guds levende, mundtligt forkyndte ord ved dåb og nadver i menighedens fællesskab som det, der skaber og bærer kirken.

Danmark. Ved altergangen under højmessen i den danske folkekirke deler præsten brødet og vinen ud til hver enkelt nadvergæst. Farum Kirke nordvest for København er bygget i 1100-t.; korpartiet er så smalt, at færre end ti nadvergæster ad gangen kan knæle foran alterskranken. Den nedre del af kirkens altertavle, der er fra 1599, består af felter med nadverens indstiftelsesord, skrevet på latin og på dansk.

Danmark. Ved altergangen under højmessen i den danske folkekirke deler præsten brødet og vinen ud til hver enkelt nadvergæst. Farum Kirke nordvest for København er bygget i 1100-t.; korpartiet er så smalt, at færre end ti nadvergæster ad gangen kan knæle foran alterskranken. Den nedre del af kirkens altertavle, der er fra 1599, består af felter med nadverens indstiftelsesord, skrevet på latin og på dansk.

Over for Grundtvigs og grundtvigianernes opfattelse stod bl.a. omvendelsesforkyndelsen og synet på Bibelen som Guds ord i Indre Mission, stiftet 1853 og fra 1861 under Vilhelm Becks faste ledelse. Oplysningstidens rationalistiske åbenbaringskritik lå bag diskussionen om bibelsynet, som endnu i 1900-t.s sidste årtier ikke er afsluttet, jf. debatten om Bibeloversættelsen af 1992.

Som Grundtvig svarede også Søren Kierkegaard med sit særprægede filosofiske og teologiske forfatterskab på udfordringen fra oplysningstiden; det skete i et opgør med tysk idealistisk filosofi (G.W.F. Hegel). Kierkegaard og Grundtvig udgjorde en modvægt til den tyske indflydelse i universitetsteologien, og de fik afgørende betydning for forkyndelsen i folkekirken langt ud over deres egen tid.

Ved siden af en kirkelig grundtvigianisme, hvor præster førte ordet, fandtes også i tilknytning til højskolebevægelsen en folkelig grundtvigsk fløj, som gennem oplysnings- og foreningsarbejde påvirkede samfundsudviklingen. I Indre Mission kom "landmissionen" i et vist modsætningsforhold til "bymissionen" i Københavns Indre Mission, stiftet 1865, som mente, at omvendelsesforkyndelse måtte ledsages af forsorgsarbejde under industrialiseringens storbyforhold.

1800-t. var, til dels efter engelsk mønster, de kirkelige foreningers og selskabers store tid; Det Danske Bibelselskab blev stiftet i 1814, Dansk Missionsselskab i 1821, og fra slutningen af århundredet må nævnes Det Københavnske Kirkefond (1896, fra 1974 Kirkefondet), som stod bag opførelsen af en række arkitektonisk interessante københavnske kirker. 1800-t. var også de store kirkelige personligheders tid; mænd som biskopperne J.P. Mynster og H.L. Martensen var tillige fremtrædende skikkelser i samfunds- og kulturlivet. Mod deres form for kirkelighed protesterede Kierkegaard, kulminerende med hans enmands "kirkekamp" i hans sidste leveår 1855.

1900-t.

I 1903 kom loven om menighedsråd, som indvarslede en siden fortsat demokratiseringsproces; således fik fx også folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde, vedtaget ved lov i 1989, en demokratisk struktur. Denne udvikling har haft betydning for præsternes sociale status. Siden 1947 har kvinder haft adgang til at søge præsteembeder og vil efter alt at dømme komme til at udgøre et flertal af præsterne. I 1995 valgtes den første kvindelige biskop. I løbet af 1900-t. er al formel forbindelse mellem skole og kirke ophørt; som undervisningsemne indgår kristendommen dog stadig i skolens læseplaner. Teologisk set kom 1900-t.s væsentligste nybrud med bladet "Tidehverv" (fra 1926), som stod for en selvstændig dansk dialektisk teologi, der foruden Luther og Kierkegaard havde Otto Møller og Jakob Knudsen blandt sine aner. Ingen af århundredets teologiske strømninger (liberalteologi, Karl Barths teologi, Tidehverv, eksistensteologi, forskellige former for højkirkelig teologi, skabelsesteologi, politisk teologi, feministisk teologi m.m.) har dog haft folkelig gennemslagskraft. Især tre teologer har haft betydning for kirkens og kristendommens placering i 1900-t.s politiske og kulturelle landskab, nemlig Hal Koch, P.G. Lindhardt og K.E. Løgstrup. I det politiske og kulturelle liv synes folkekirken accepteret som urørlig, og efter en nedgang i 1960'erne og 1970'erne tyder stigende tal for dåb og andre kirkelige handlinger i århundredets to sidste årtier på, at (folke)kirken langtfra har mistet sin plads i befolkningens bevidsthed.

Læs mere om Danmarks kirkelige og religiøse forhold og om Danmark generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Kjeldgaard-Pedersen: Danmark - kirkelige og religiøse forhold: kirkehistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60974

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Danmark - kirkelige og religiøse forhold: kirkehistorie
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik