Christian Kalkar. Foto: L. Grundtvig.

.

Christian Kalkar, Christian Andreas Herman Kalkar, 27.11.1802-2.2.1886, dansk teolog; far til Otto Kalkar. Han var jøde, men lod sig døbe og virkede efter teologisk eksamen i en årrække som lærer, derefter som præst 1843-68.

Efter at være blevet dr.phil. og dr.theol. indledte han med rastløs energi sit store forfatterskab af eksegetisk, reformationshistorisk og almenoplysende art. Christian Kalkar var bredkirkelig, tilhænger af en synode og ivrig deltager i den kirkelige og kirkepolitiske debat. Han var optaget af missionen, 1861-73 formand for Det Danske Missionsselskab og gennem mange år varm fortaler for Evangelisk Alliance; kort før sin død valgtes han til formand for alliancens nyoprettede danske afdeling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig