Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mandala

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Mandala. Denne Amitayus-mandala er et diagram over et buddhapalads. I midten sidder Amitayus, det aktive aspekt af Amitabha, i forening med sin partner, Pandaravasini. De fire cirkler i kredsen udenom repræsenterer de øvrige dhyani-buddhaer: blå for Vairocana, hvid for Akshobhya, gul for Ratnasambhava og grøn for Amoghasiddhi. De mindre cirkler indeni symboliserer deres partnere. Den næste kreds har yderligere otte cirkler, der repræsenterer otte manifestationer af Amitayus. Tibetansk thangka.

Mandala. Denne Amitayus-mandala er et diagram over et buddhapalads. I midten sidder Amitayus, det aktive aspekt af Amitabha, i forening med sin partner, Pandaravasini. De fire cirkler i kredsen udenom repræsenterer de øvrige dhyani-buddhaer: blå for Vairocana, hvid for Akshobhya, gul for Ratnasambhava og grøn for Amoghasiddhi. De mindre cirkler indeni symboliserer deres partnere. Den næste kreds har yderligere otte cirkler, der repræsenterer otte manifestationer af Amitayus. Tibetansk thangka.

mandala, (af sanskrit maṇḍala 'cirkel, kreds'), magisk diagram, der anvendes til rituelle formål og tjener som meditationsobjekt i hinduistisk og buddhistisk tantrisme (se tantra og vajrayana). Især i tibetansk og japansk buddhisme udgør mandalaen en betydningsfuld faktor. Der findes mange typer mandalaer: Fra de enkle med få elementer til de mere komplicerede, der kan indeholde over 400 elementer. En typisk buddhistisk mandala er en symbolsk afbildning af hele det buddhistiske univers med dets buddhaer, boddhisattvaer, guder, dæmoner osv. I mandalaens inderste del, der i reglen er firkantet og symboliserer et palads, er disse elementer placeret med en buddha i centrum og en buddha i hvert hjørne. Buddhaer og guddomme kan afbildes i deres ikonografiske form eller ved hjælp af deres våben eller symboler. Mandalaens indre omsluttes af en række cirkelbælter med forskellige symboler, bl.a. for visdom og erkendelse.

Mandalaen har forskellige anvendelsesområder i buddhismen. I den folkelige buddhisme tjener den som tilbedelsesobjekt: Man beder om beskyttelse mod farer og ulykker, om materielle goder osv. Ved tantriske indvielsesceremonier spiller mandalaen en stor rolle. Dens største betydning er imidlertid som meditationsobjekt. Den mediterende træder ind i mandalaen og går på åndelig vandring i den, idet han identificerer sig med det univers, som den symbolsk repræsenterer. Han erkender herved, at makrokosmos og mikrokosmos er identiske — en erkendelse, der er nødvendig for at opnå frelse, nirvana.

En mandala kan fremstilles på flere måder: Den kan opbygges på jorden af farvede riskorn, den kan indgraveres i metal, den kan tegnes på papir, eller den kan i form af freskomalerier pryde tempel- og klostervægge. Mest kendt i Vesten er de tibetanske thangkaer, hvor mandalaen er malet på stof. De udmærker sig ved deres farveskønhed og ved den kunstfærdighed, som de ofte er udført med.

Annonce

Inden for new age-religiøsitet spiller mandalaer også en rolle, dog oftest med en betydning, som intet har tilfælles med tantrisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: mandala i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121437