Abhisheka, (sanskrit abhiṣheka 'bestænkning'), er i tantrisk buddhisme det hellige ritual, der indleder indvielsen af en person i den mystiske lære. Bestænkningen af kandidaten med vand symboliserer forandringen i hans status. I det gamle Indien var det en vigtig del af ceremonien ved indsættelsen af en konge.