Thera- og Therigatha, to samlinger opbyggelige vers, der tilskrives berømte buddhistiske munke (thera) og nonner (theri). Mange af digtene priser lykken ved den sjælefred, som den frelste har opnået. De to samlinger indgår i Suttapitaka, den anden hovedafdeling i theravadaskolens pali-kanon (se Tripitaka).