Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mongoliet (Religion)

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Folkereligion, shamanisme og buddhisme er de fremherskende strømninger i mongolsk religion, mens kristendom og islam altid har spillet en mindre rolle. Folkereligionen blev praktiseret individuelt eller i mindre grupper uden et etableret præsteskab eller andre religiøse eksperter. I kilder, der går tilbage til 1200-t., er dyrkelsen af Himlen som øverste guddom det centrale i folkereligionen. Alle kræfter på Jorden og i Universet er underlagt den himmelske guddom. Endvidere er dyrkelsen af forfædre og særlige skytsånder af stor betydning i folkereligionen. Siden 1500-t. er mange folkereligiøse bønneformularer blevet optegnet.

Shamanismen, der i perioder nærmest havde karakter af statsreligion, var den fremherskende religionsform inden for den brede mongolske befolkning frem til 1500-t. Shamanen er samfundets religiøse specialist. Han formidler, som regel i en tilstand af ekstase, kontakten mellem menneskene og gudernes og åndernes verden. Shamanen helbreder de syge. Han beder guder og ånder om bl.a. frugtbarhed, et godt helbred og velstand. Buddhismen fortrængte med sin udbredelse blandt mongolerne til en vis grad shamanismen, der dog levede videre iblandet folkereligiøse og buddhistiske elementer. Efter revolutionen 1921-24 blev shamanismen forbudt.

Mongolerne kom i kontakt med den tibetanske form for buddhisme i 1200-t. Khubilai Khan forsøgte at udbrede buddhismen i sit rige ved bl.a. at opføre buddhistiske klostre i Mongoliet, men forsøget slog ikke an. I midten af 1500-t. begyndte et nyt missionsforsøg fra buddhistiske munke, støttet af bl.a. Altan Khan (d. 1583). Det førte til opførelsen af talrige klostre og oversættelser af de hellige tekster fra tibetansk og sanskrit til mongolsk. Inden for et halvt århundrede blev hovedparten af mongolerne buddhister; den mongolske buddhisme er en aflægger af den tibetanske gelug-sekt. Under det kommunistiske styre i Mongoliet blev det buddhistiske munkevæsen forfulgt, og mere end 700 klostre og templer blev lukket eller ødelagt; et meget stort antal lamaer og munke blev henrettet. Efter kommunismens fald er den officielle holdning til buddhismen betydelig mere liberal.

Annonce

Læs mere om Mongoliet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Mongoliet (Religion) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127019