Ninurta er en sumerisk krigergud og gud for landbrug og fiskeri. Ninurta er søn af Enlil og som denne hjemmehørende i Nippur. Han blev identificeret med byguden i Lagash, Ningirsu, hvis mytologi han overtog. I modsætning til Ningirsu blev Ninurta optaget i det babyloniske panteon. Hans vigtigste aspekt er det krigeriske: Han er den, der forsvarer sumerer mod fjender og oprørere.