Nabu er en babylonisk skrivergud. Nabu var tilknyttet kredsen af guder omkring Marduk, men regnes først fra slutningen af det 2. årtusinde f.v.t. for hans søn. Nabus kultcenter var Borsippa, en forstad til Babylon.

Hans kult kendes fra begyndelsen af det 2. årtusinde f.v.t., og den nød en støt stigende popularitet og udbredelse helt frem til 100-tallet e.v.t.; grækerne identificerede ham med Apollon. Som sent tilkommen til det babyloniske panteon havde Nabu ingen selvstændig mytologi, og han blev tillagt forskellige andre guders egenskaber. Hans symbol var en skrivegriffel, og han blev forbundet med planeten Merkur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig