Marduk er den øverste gud i det babyloniske panteon og bygud i Babylon. Marduks kult kendes allerede fra det 3. årtusinde f.v.t., men kun som en ubetydelig lokal guddom. Hans status steg i løbet af det 2. årtusinde f.v.t. i takt med Babylons politiske betydning. Fra slutningen af denne periode kaldtes han ofte simpelthen Bel 'Herren'.

Det babyloniske skabelsesepos Enuma elish beskriver bl.a., hvordan Marduk blev gudernes konge. Som søn af Ea var Marduk tilknyttet magi og visdom. Hans symbol er en trekantet spade eller hakke, og han blev forbundet med planeten Jupiter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig