Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kreationisme

Oprindelige forfattere HBrS og JøMad Seneste forfatter Redaktionen

kreationisme, den opfattelse, at verdens skabelse er foregået som beskrevet i Bibelen. Kreationisme vandt frem blandt medlemmer af fundamentalistiske kirkesamfund i 1920'ernes USA som en kritik af evolutionsteorien, der afvistes som ateistisk og uvidenskabelig. Det førte til, at flere stater forbød undervisning i evolutionsteorien. Kreationisme har siden 1960'erne vundet ny støtte på den kirkelige højrefløj i USA.

Darwins evolutionsteori, de geologiske videnskabers erkendelse af Jordens høje alder samt den moderne kosmologis estimater af Universets alder og udstrækning stemmer ikke overens med Skabelsesberetningen, som den fremstår i GT.

Ordet kreationisme kommer af latin creatio 'skabelse', af creare 'skabe', og -isme.

Visse kreationistiske kredse søger især at påpege mangler og problemer ved evolutionsteorien, mens de accepterer fx Jordens høje alder, mens andre kredse er langt mere bibeltro og insisterer på, at Jorden blev skabt på seks dage og har en alder på omkring 6000 år. Der er dog mange positioner mellem disse to ekstremer. Visse kreationister mener, at deres argumentation kan holde til en videnskabelig vurdering, og blandt amerikanske tilhængere findes mange, der påstår, at de udøver skabelsesvidenskab (eng. creation science); på visse kristne universiteter undervises fx i argumentation mod evolutionsteorien.

Annonce

Med sit decentrale styre, hvor lokale organer samtidig har adgang til højere retsinstanser, har USA været skueplads for en række sager vedrørende evolutionsteoriens stilling og brug, fx i undervisningssystemet. Mest berømt er Scopessagen fra 1925, men der er en lang række parallelle retssager fra flere amerikanske stater. Oftest er der tale om lokale skolekommissioner, der indfører nye retningslinjer for undervisningen i naturvidenskab, fx ved at forbyde undervisning i evolutionsteori eller ved at forlange, at skabelsesberetningen skal omhandles med samme vægt som evolutionsteorien, som en ligestillet videnskabelig teori. I flere tilfælde er de lokale foranstaltninger blevet kendt ugyldige eller ulovlige af højere retsinstanser. Undertiden indføres dog tilsvarende undervisningsregler ved højere instanser, fx på statsniveau; således fjernede Kansas' uddannelseskommission evolutionsteorien fra skoleskemaet i 1999. Sådanne love og afgørelser bliver altid anket af repræsentanter for modparten, og der er til stadighed en række sager ved amerikanske retsinstanser. Problemstillingen tages i høj grad alvorligt af bl.a. amerikanske videnskabsmænd, der til daglig oplever en langt mere intens kritik fra kreationister end fx europæiske kolleger, og en række frontfigurer har spillet en vigtig rolle i debatten, fx Stephen Jay Gould, Carl Sagan og ikke mindst briten Richard Dawkins. I 1986 underskrev 72 nobelpristagere i fysik, kemi og medicin/fysiologi således en protest mod staten Louisianas indførsel af ligelig undervisning i den kristne skabelseslære og evolutionsteori, bl.a. fordi dette stred mod forfatningens første tilføjelse (1. Amendment), der skal hindre favoriseringen af en bestemt trosretning.

Intelligent design

Udøverne af creation science har for en stor del erkendt det uholdbare i at insistere på en mere eller mindre bibeltro udlægning af Jordens forhistorie, fx er det useriøst at stille spørgsmålstegn ved de videnskabelige dateringer af Jordens rette alder ved at påstå, at radioaktivt henfald er foregået med forskellig hastighed gennem tiderne, og påstande om samliv mellem mennesker og dinosaurer er i bedste fald latterlige, i værste fald formørkede. I stedet er der især siden sidst i 1990’erne vokset en ny sidegren frem af kreationismen, som kalder sig intelligent design (ID), hvor man atter søger at give skabelsestroen et videnskabeligt skær gennem pseudovidenskabelige udgivelser. Bevægelsen, som kan bryste sig af, at en pæn andel af amerikanerne (bl.a. den tidligere præsident George W. Bush) mener, de har fat i noget rigtigt, har trods sine forsøg på at opretholde en respektabel, videnskabelig front oftere karakter af anti-intellektualismens vrede mod akademisk viden og stringente analyser, og en nærmere analyse af bevægelsen afslører den da også som værende uden videnskabeligt indhold og metode.

Siden sidst i 1990’erne er ID-bevægelsen nået til Europa; i Danmark er der fx udgivet bøger med dens tankegods, men sammenstød og debatter mellem kreationister og evolutionstilhængere er stadig sjældne foreteelser. I USA har den derimod haft indflydelse på flere undervisningsudvalg, fra enkeltstatsniveau og ned til lokale skolebestyrelser, men der er opstået en modreaktion fra bekymrede forældre og forskere, der søger at modvirke indførelsen af religiøs undervisning i biologitimerne, og historien gentager sig med sagsanlæg og retssager.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Bredmose Simonsen, Jørn Madsen: kreationisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110809