Puritanere, opr. de engelske reformatorer, der fra ca. 1560 ville afskaffe alle de skikke, der i den anglikanske kirkes gudstjeneste endnu kunne minde om katolicisme. De var calvinistisk inspireret og tog afstand fra den anglikanske kirkes udformning; i 1600-t. udvandrede mange til Nordamerika, mens andre senere blev presbyterianere, baptister og kvækere. Ordet puritanere bruges også om mennesker, der går ind for en streng og ren livsførelse.