Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

suveræne livsytringer

Oprindelig forfatter JWolf Seneste forfatter Redaktionen

suveræne livsytringer, ifølge K.E. Løgstrup sådanne grundlæggende menneskelige ytringer som tillid, barmhjertighed og oprigtighed, der har en uforklarlig gennemslagskraft. De er ikke resultat af en beslutning, og de formår undertiden at sætte sig igennem stik imod individets bevidste intention.

Livsytringen opleves som en af mennesket uafhængig magt, der stiller et ubetinget krav om, at det skal identificere sig med den. Den, der vil lyve, oplever således, at han/hun må forstille sig. De suveræne livsytringers grund ligger hinsides videnskabens årsagsforklaringer og er med Løgstrups ord udtryk for en grundløs godhed i livet. Han introducerede begrebet i sin bog Opgør med Kierkegaard (1968).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Wolf: suveræne livsytringer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167409