Kaldsetik er en religiøst begrundet etik for menneskers liv i gudskabte livssammenhænge.
Selvom Det Nye Testamente er præget af en forventning om Gudsrigets snarlige komme, betyder denne kaldelse til Himmeriget ikke, at mennesker skal forholde sig ligegyldige over for de verdslige livssammenhænge. Tværtimod fremhæver Paulus, at man skal være sit jordiske kald tro. I middelalderen fremhævedes det guddommelige kald (klosteridealet) som noget højere end livets dennesidige opgaver (ægteskab, arbejdsliv).
Først med Reformationen blev en egentlig kaldsetik udformet, og det er især Luther, der har præget begrebet. Da mennesket retfærdiggøres af tro alene, skal menneskets indsats i de verdslige livssammenhænge ikke tjene dets frelse, men alene næstens vel. For Luther betød kaldet både en gudskabt livsmulighed og et kors, som man skal tage på sig og ikke flygte fra. Hos Calvin var kaldsetikken bestemt af tanken om kaldet som tegn på guddommelig udvælgelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.