ansvar

Ansvar, i juridisk forstand foreligger ansvar kun, hvor overtrædelse af normer er forbundet med retlige sanktioner, fx erstatning eller straf; se erstatningsansvar uden for kontraktforhold og strafbarhedsbetingelser.

I filosofisk og etisk forstand kommer begrebet ansvar på tale, 1) når vi søger at fastslå ophavsmanden til en udført handling, og 2) når et menneske omtales som ansvarligt, dvs. som én, der opfører sig ansvarsfuldt i forhold til andre.

Den første betydning af ansvar har affødt en omfattende filosofisk diskussion. Determinister antager, at enhver hændelse har en årsag, der går forud for hændelsen, og så fremdeles i det uendelige. Denne antagelse levner ingen mulighed for at tale om, at en person er ophav til en handling. Indeterminister antager, at der forekommer eller kan forekomme tilfældige hændelser, dvs. hændelser uden årsag. Men hvis en handling var tilfældig, ville det ikke give mening at tilskrive en person ansvaret for den.

Når man til daglig taler om ansvar for handlinger, forudsættes det, at man må kunne forstå mennesker som personer, der har muligheden for at handle frit (hverken styrede af årsager eller ofre for tilfældigheder).

I begrebets anden betydning har man ansvar i forhold til andre mennesker, grupper og for naturen i kraft af, at mennesket besidder en særlig magt (viden, handlemuligheder osv). Til daglig taler man ikke meget om, hvordan dette ansvar skal forstås eller forvaltes.

Ifølge en paternalistisk (formynderisk) etik skal den magtfulde handle på den svages vegne. En etik, der tager udgangspunkt i resurser og udviklingsmuligheder, afviser dette; den indebærer tværtimod, at den magtfulde kun handler ansvarligt, hvis han bruger sin magt til at lade den svage udfolde sig frit.