Inderlighed, hovedkategori i Søren Kierkegaards beskrivelse af den enkeltes eksistens.

Søren Kierkegaard løfter begrebet inderlighed ud af dets pietistiske sammenhæng og gør den til en eksistenskategori, der er at forstå som inder-lighed, som det at bringe sit indre, sin subjektivitet, i overensstemmelse med sandheden.

Kierkegaard kan derfor sidestille inderlighed med tilegnelse; men han kan på den anden side også forbinde den med fordoblelse. At inderliggøre troen er, kristeligt set, at fordoble den, at omsætte den i konkrete handlinger, således at den skjulte inderlighed gøres åbenbar i paradoksal kendelighed, hvorved de kristelige kollisioner med verden vil vise sig — i sidste ende i martyriet.

Læs mere om Søren Kierkegaard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig