Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pedro da Fonseca

Oprindelig forfatter LON Seneste forfatter Redaktionen

Pedro da Fonseca, 1528-1599, portugisisk jesuit, der var uddannet filosof og teolog og virkede ved universiteterne i Évora og Coimbra. Han beklædte flere ledende poster i sin orden og udformede bl.a. jesuitternes undervisningsplan. Han vandt stor anseelse gennem sin udgave af den græske grundtekst til Aristoteles' Metafysik, hvortil han føjede en parallel latinsk oversættelse samt filologiske såvel som filosofiske forklaringer. Hans andet hovedværk er en lærebog i logik, som fik stor udbredelse langt op i 1600-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lauge Olaf Nielsen: Pedro da Fonseca i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140004