Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giulio Cesare Lucilio Vanini

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

Giulio Cesare Lucilio Vanini, 1585-1619, italiensk filosof, brændt i Toulouse som ateist. Han var nærmest panteist og betragtede naturen som underlagt undtagelsesløse lovmæssigheder og som et mirakuløst hele, hvori Gud til stadighed manifesterer sig.

Mennesket er en del af denne natur og kan, mente Vanini, være frembragt ved en udvikling fra mere primitive væsner; i et af hans værker står, at med tiden har en slange kunnet udvikle sig til et menneske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: Giulio Cesare Lucilio Vanini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178478