Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fysiko-teologi

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

fysiko-teologi, den opfattelse, at det ud fra verdens indretning er muligt at bevise eksistensen af en guddom (det fysiko-teologiske gudsbevis).

Opfattelsen er ældgammel, men kendetegner især 1600- og 1700-tallets religiøse tænkning i Europa, hvor udviklingen af de biologiske videnskaber syntes at underbygge fysiko-teologien.

Forbindelsen mellem naturvidenskab og teologi blev skarpest afvist af David Hume, og senere i 1700-tallet afslørede Immanuel Kant det fysiko-teologiske gudsbevis som et skinbevis.

Annonce

Charles Darwins holdning til fysiko-teologien varierede gennem hans liv, men hans endelige standpunkt synes at have været, at videnskaben hverken kan bevise eller afvise eksistensen af en guddom.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: fysiko-teologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81065