Luc de Clapiers, marquis de Vauvenargues

Som adelig var det naturligt for den unge Vauvenargues at starte en karriere i militæret i 1733. I 1739 blev han udnævnt til løjtnant og senere til kaptajn. Han var i tjenesten i ti år og deltog i store slag, heriblandt belejringen af Prag, der ødelagde hans skrantede helbred.

Da han forlod militæret begyndte han for alvor at skrive på opfordring af vennen Victor Riqueti de Mirabeau (far til Honoré Gabriel Riqueti Mirabeau). Han opfordrede ham også til at henvende sig til Voltaire. De indledte en korrespondance i 1743, der udviklede sig til et venskab. Voltaire var begejstret for Vauvenargues’ holdninger og den korte form, han skrev i, og han støttede ham i at få skrifterne udgivet.

Vauvenargues mest kendte værk, Introduction à la connoissance de l'esprit humain, suivie de Réflexions et de maximes (Introduktion til viden om den menneskelige ånd, fulgt af refleksioner og maksimer), blev publiceret anonymt i 1746. Det består af to bøger, hvor den første er en samling essays i tre dele om menneskets ånd og natur, om passion og kærlighed og om godt og ondt, mens den anden består af knap seks hundrede maksimer, aforismer og refleksioner om menneskets følelser, motiver og handlinger. Idet hele taget var handling central for ham. Med et aktivt, engageret liv kunne enhver søge sin lykke. Som deist afviste han opfattelsen af mennesket som grundlæggende syndefuldt.