Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frans Hemsterhuis

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

Frans Hemsterhuis, 1721-1790, hollandsk filosof. Sine æstetiske overvejelser kombinerede han med en panteistisk præget lære om, at sanseverdenens genstande viser hen til en besjælet kraft, som mennesket står i forbindelse med gennem æstetisk oplevelse og moralsk stillingtagen. Hemsterhuis' idé om en poetisk sandhed, som erkendes i en platonisk "poetisk rasen", dvs. i en tilstand af henrykkelse eller entusiasme, påvirkede Sturm und Drang-periodens og romantikkens tyske digtere og filosoffer, fx Herder, Jacobi, Hölderlin og Novalis. I Danmark var især Jens Baggesen og kredsen om ham påvirket af Hemsterhuis.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: Frans Hemsterhuis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90488