Francis Hutcheson

Francis Hutcheson, 1694-1746, skotsk filosof, født i Irland af skotske forældre, optaget på universitetet i Glasgow 1711, fra 1719 presbyteriansk præst i Irland, siden leder af det prebyterianske akademi i Dublin. Fra 1730 til sin død professor i moralfilosofi i Glasgow.

Hutchesons hovedværker, An Inquiry into the Original of our Ideas of Beauty and Virtue (1725, En undersøgelse af oprindelsen til vore idéer om skønhed og dyd) og An Essay on the Nature and Conduct of the Passions and Affections (1728, Et essay om lidenskabernes og affekternes natur og virkemåde), er begge indirekte rettet imod Bernard Mandeville, der havde hævdet, at mennesket altid handler og vurderer ud fra selviske motiver. Hutcheson mener derimod, at det gode i moralsk henseende opleves som en særlig art af lystfølelse, der udløses uden fornuftens eller beregningens mellemkomst. Det er således ikke hensynet til egen fordel, der ligger bag moralske vurderinger og handlinger, idet sådanne snarere synes styret af velvilje over for andre end af egoistiske motiver.

Hutchesons æstetiske overvejelser er ganske parallelle med hans moralfilosofiske. Ligesom mennesket besidder en speciel sans for det gode, besidder det også en speciel sans for det skønne, som ved betragtning af det harmoniske, regelbundne og storslåede reagerer med en æstetisk lystfølelse. Dog skelnede Hutcheson ikke tilstrækkelig skarpt imellem sædvanlig sanselig lyst/ulyst og moralsk eller æstetisk lyst/ulyst. Hans fremhævelse af følelser som kilde til moralsk og æstetisk vurderen frem for fornuft og intuition synes at have inspireret den lidt yngre David Hume til at hævde følelsernes rolle i forbindelse med menneskets erkendelse.