Bernard de Mandeville

Bernard de Mandeville, ca. 1670-1733, engelsk læge og litterat, født og uddannet i Holland. I 1705 udgav han et kort digt med titlen "The grumbling Hive, or Knaves turned honest" (Den summende bikube, eller Slyngler, der bliver ærlige), som han i 1714 genudgav med vidtløftige kommentarer under titlen The Fable of the Bees (Bifablen). Heri hævder Mandeville, at alle samfund til alle tider har omfattet lastefulde og umoralske individer, og at disse har været de mest nyttige samfundsborgere, da samfundets velstand er betinget af lasternes størrelse, eller som det hedder i bogens undertitel: "private Vices, public Benefits" ('private laster er samfundsmæssige goder').

Mandeville problematiserer i værket at man efter tidens religiøse moral sætter lighedstegn mellem begreberne dyd og fornuft, mellem lastefulde handlinger og ufornuftige handlinger. For at være fornuftig krævedes det at en handling også skulle være dydig i religiøs forstand. Mandeville opfatter det i strid med Guds plan for mennesket at mange fornuftige handlinger kaldes lastefulde når de faktisk er samfundsnyttige. Han argumenterer på følgende måde: 1) Hvis samfundsnyttige handlinger på en gang kunne være både fornuftige og lastefulde ville menneskets fornuft ikke være guddommelig. 2) Hvis samfundsnyttige handlinger på en gang kunne være både ufornuftige og lastefulde skulle samfunds-dannelsen være i strid med Guds plan. 3) Hvis samfundsnyttige handlinger på en gang kunne være både dydige og ufornuftige ville fornuften ikke være dydens vejviser.

Samtiden forargedes over hans realistiske menneske- og samfundsopfattelse, men hovedsynspunktet, at virksomhed til egen fordel gavner helheden, blev en del af den klassiske liberalismes tankegods, fx hos Jeremy Bentham, David Hume og Adam Smith.